Flødeskumslagkage med pandekagebunde
SPONSORERET indhold

Flødeskumslagkage med pandekagebunde

Denne kagekan varieres i det uendelige, med hvad du end har ved hånden. Vi har lavet en rigtig børneversion med flødecreme, flormelis og bær.

Foto: Bank of pictures
29. mar. 2013 | Opskrift | BoligLiv

Pandekagelagkage
4 pandekager, gerne hjemmebagte
Creme I:
2 æggeblommer
1 spsk. sukker
1 spsk. majsstivelse
1 dl piskefløde
1,5 dl sødmælk
1 stang vanilje
2,5 dl piskefløde, pisket til skum

Creme II:
2,5 dl piskefløde
100 g friske bær, blåbær eller hindbær
2 spsk. flormelis

Pynt:
Bær (hindbær eller blåbær)
Flormelis

1. Start med den første creme. Rør æggeblommer, sukker og majsstivelse sammen i en tykbundet gryde. Rør derefter fløden i sammen med mælken. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Kom både stang og korn i gryden.

2. Bring blandingen i kog, og lad den koge igennem 1 minut under konstant piskning. Tag gryden af varmen, og fisk vaniljestangen op. Lad cremen køle af. Rør cremen med flødeskum.

3. Pisk fløden til den næste creme sammen med bær og flormelis til en tyk creme.

4. Læg cremen skiftevis mellem pandekagerne. Pynt med flormelis og bær.

Velbekomme!

Anbefalet til dig