Ingredienser
Arbejdstid: 45 min.
Bagetid: 45 min.
Frysetid: 3-4 timer
Ingredienser:
4 æggehvider
200 g flormelis (4 dl)
100 g mandler (finthakkede)
1 spsk mel
Fyld:
250 g hindbær, brombær eller jordbær
3 spsk sukker
2½ dl piskefløde (pisket til skum)
Pynt:
flormelis
friske bær
- Pisk æggehviderne stive. Pisk ¼ af flormelissen i æggehviderne og vend derefter forsigtigt resten af flormelissen i sammen med mandler og mel.
- Aftegn en firkant (30 x 30 cm) på bagepapir lagt på en bageplade og fordél dejen heri. Bag bunden i ca. 45 min. ved 125-130 grader. Lad bunden svale lidt på bagepapiret, før den forsigtigt lempes over på en bagerist for at blive kold.
- Mos bærrene med en gaffel og smag til med sukker. Vend flødeskum i. Skær bunden over i to lige store stykker og læg de to bunde sammen omkring hindbærfyldet. Stil kagen i fryseren i 3-4 timer.
- Del kagen i 12 mindre kager, mens den endnu er halvfrossen. Sigt et tyndt lag flormelis over kagerne og pynt hver kage med bær. Servér kagerne netop optøet fra fryseren, så smager de bedst.