Fransk æbletærte
SPONSORERET indhold

Fransk æbletærte

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
19. aug. 2011 | Opskrift | Hjemmet

Ingredienser

Arbejdstid:
1 time
Bagetid:
40 min.
Ikke fryse-egnet
(1 tærte til 8 personer)
Dej:
200 g hvedemel
50 g sukker
1 knsp salt
100 g koldt smør
1 æg
Fyld:
1/2 l æblemos
5-6 æbler (i tynde skiver)
3 spsk flormelis
4 spsk abrikosmarmelade

  1. Bland mel, sukker og salt i en skål eller foodprocessor og hak det kolde smør i.
  2. Saml hurtigt dejen med sammenpisket æg, pak den ind og sæt den koldt i 30 min.
  3. Rul dejen ud og læg den i en tærteform (24 cm). Prik bunden med en gaffel og sæt den koldt i 30 min.
  4. Bag tærtebunden „blindt “(se tips) ved 200 grader i 10 min.
  5. Tag den ud og skru ned til 180 grader.
  6. Fordél æblemosen i tærtebunden og læg æbleskiverne tæt ovenpå.
  7. Drys med sigtet flormelis og bag tærten, til æblerne er gyldne og møre – ca. 30 min. Tag tærten ud af ovnen.
  8. Pres marmelade gennem en sigte og varm den igennem i en gryde.
  9. Pensl den over tærten og lad den afkøle.