Fransk nougat
Foto: VK STOCK
Hendes Verden

Fransk nougat

Fransk nougat

Del på

En god fransk nougat skal have en lækker blød konsistens og smage dejligt af ristede nødder.

Af Nicoline Olsen 08.nov.2016 Mad

30 stk. fransk nougat

Fransk nougat


75 g hasselnøddekerner
75 g mandler
5 dl sukker
1 knivspids salt
½ dl flydende honning
1¼ dl vand
ca. 1 dl æggehvider, ca. 2 – 3 stk.

Sådan laver du fransk nougat


1. Rist nøddekernerne på en tør pande, og gnid de brune hinder af. Rør sukker, salt, honning og vand sammen i en tykbundet gryde, og lad det koge ved middel varme i ca. 1 time, til massen er blevet tyktflydende og lysegul.

 

2. Lav så ”knækprøven”: Dyp en træpind, først i massen og derpå i koldt vand. Sukkerlaget skal stivne med det samme, blive klart og glasagtigt og kunne brækkes, men der skal dog være en smule sejhed tilbage. Pisk æggehviderne meget stive, og hæld i en tynd stråle den varme sukkerlage i, mens du fortsat pisker. Bliv ved med at piske, indtil du har en sej og glat masse – jo længere, jo bedre, for desto sejere bliver den færdige nougat.

 

3. Hak nøddekerner groft, og rør dem i massen. Hæld nougaten ud på en oliepenslet marmorplade eller bagepapir, og form den til
ca. 2 cm brede stænger. Stil dem køligt og tørt (ikke i køleskabet) natten over, og skær dem så i lige store stykker. Læg dem evt. i små papirforme, og opbevar dem i en dåse

Del på
Kommentarer (0)
Henter...