Frugtbrød med honning
SPONSORERET indhold

Frugtbrød med honning

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Katrine Klinken Foto: Thomas Hergaard
15. jan. 2013 | Opskrift | Hjemmet
(1 brød i en rugbrødsform — 1½ l).

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Bagetid: ca. 45 min.
Fryse-egnet
2 spsk blødt smør
250 g honning
2½ dl yoghurt naturel eller kærnemælk
2½ dl vand
150 g groft hvedemel (grahamsmel)
1 tsk groft salt
750 g hvedemel
½ spsk natron
2 spsk stødt kanel
150 g rosiner
150 g usvovlede abrikoser (grofthakkede)
Tilbehør:
evt. smør

  1. Smør formen med blødt smør. Smelt 250 g honning i en gryde og rør yoghurt og vand i. Tilsæt groft hvedemel og salt, og rør det godt sammen.
  2. Bland hvedemel, natron og kanel. Hæld melblandingen i gryden, og rør dejen godt. Tilsæt rosiner og hakkede abrikoser.
  3. Fyld dejen i formen. Sæt brødet i midten af ovnen. Tænd på 175 grader. Bag ca. 45 min. Stik et lille træspid eller en lille kniv i brødet. Hvis der er rå dej på, skal det bage lidt mere. Målt med et stegetermometer skal kernetemperaturen være 98 grader.
  4. Skær skiver af brødet og smør dem evt. med smør.