Frugtbrød med nødder
SPONSORERET indhold

Frugtbrød med nødder

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Frugtbrødet smager dejligt til te og kaffe eller som tilbehør til ost og vintersalater. Prøv også at riste det daggamle brød i smør på en pande.

Af: Katrine Klinken Foto: Line Falck
30. dec. 2015 | Opskrift | Hjemmet
1 stort brød

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Hævetid: 2 timer
Bagetid: ca. 45 min.
6 dl vand (lunkent)
25 g gær
2 spsk. honning
2 tsk. groft salt
2 tsk. citronskal (fintrevet)
2 spsk. nøddeolie (eller andet smagsneutralt olie)
200 g groft hvedemel (evt. grahamsmel)
ca. 500 g hvedemel
50 g rosiner
50 g hasselnøddekerner
50 g valnøddekerner
100 g tørrede abrikoser (og/eller dadler)
lidt olie (til formen)

  1. Smuldr gæren i lidt af vandet. Tilsæt resten af vandet, honning, salt, citronskal og olie. Tilsæt gradvist de to typer mel, og ælt grundigt, til dejen er smidig og glat. Lad dejen hæve 1 time ved stuetemperatur.
  2. Ælt dejen igennem med rosiner, grofthakkede nødder og hakkede abrikoser og dadler.
  3. Form et brød, og kom det i en smurt brødform (1½ liter). Lad brødet hæve i ca. 1 time.
  4. Sæt brødet i midten af en 200 grader varm ovn. Skru ned til 175 grader, og bag brødet i ca. 40 min. Bank på bunden af brødet. Det er færdigbagt, når det lyder hult. Lad brødet køle af på en bagerist.