Gammeldags pæretærte
BoligLiv

Gammeldags pæretærte

Gammeldags pæretærte

En superenkel opskrift på en klassisk pæretærte, der smager rigtig lækkert med en klat flødeskum eller vaniljeis til.

Af 07.okt.2013 Mad

Til 1 tærte i en tærteform, ca. 25 cm i diameter

DEJ:
200 g hvedemel
100 g koldt smør
1 knivspids salt
½ dl rørsukker
1 dl koldt vand

FYLD:
200 g mascarpone
ca. 6 pærer
smørklatter og sukker

Kom alle ingredienserne til dejen i en foodprocessor, og rør dem hurtigt sammen til en dej. Pres dejen ned i en smurt tærteform, og forbag den i ovnen ved 185 grader, til den er gylden, ca. 8-10 minutter. Smør mascarpone på tærtebunden, når den er afkølet. Skyl og halver pærerne, og fjern kernehusene. Skær pærerne i tynde skiver på tværs, og spred dem ud taglagt på tærtebunden, ligesom når man lægger kabale. Læg smørklatter over, og strø sukker ovenpå. Bag kagen i ovnen ved 185 grader i ca. 45 minutter.



Mai Knauer har tidligere udgivet kagebogen ‘Sweet Nothing’, der bl.a. er udkommet i Japan med stor succes. Hendes nye bog ‘Sweet Something’ bygger videre på traditionen med lækre og frem for alt enkle opskrifter, så alle kan få succes med kagebagningen. ‘Sweet Something’, 176 s. 249 kr. Er udkommet på Gyldendal.

FÅ OGSÅ OPSKRIFTEN  PÅ EN SUPER LÆKKER KAGE MED BROMBÆR


Henter...