Garam masala-kartofler
Brug garam masala i curryretter, dhal eller til at pifte grøntsager eller en yoghurtdressing op.
Ingredienser
Af Louisa Lorang
1 kg kartofler, kogte
og skåret i grove tern
olivenolie
1 spsk smør
1 løg, hakket
200 g spinat
2 spsk garam masala
salt
Garam Masala
1 lille glas
1 spsk stødt koriander
1 spsk knust spidskommen
1 tsk stødt kardemomme
¼ tsk stødt nellike
½ tsk kværnet sort peber
½ tsk stødt kanel
1 tørret laurbærblad, knust
½ tsk stødt gurkemeje
Sådan gør du
Steg kartoflerne i olie og smør på en varm pande i 3-4 minutter. Kom løg ved, og sauter i 2-4 minutter. Tilsæt spinat, og lad den falde sammen. Kom garam masala i, og steg igen i 2-3 minutter, til det hele dufter, men uden at krydderiet brænder.
Smag til med salt, og server straks som tilbehør til lam, kylling eller fisk. Eller som krydrede kartofler i samosas.
Tip: Du kan gøre det helt perfekt og vælge hele krydderier, riste dem, knuse dem og så blande. Ellers kan du bare blande krydderier, der allerede er stødt.