Gåsesteg
SPONSORERET indhold

Lækker gåsesteg: Sådan steger du en gås

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Gåsestegen må ikke gå i glemmebogen, for den smager herligt. Juleaften skal mange have and, kalkun eller flæskesteg, men den gode gamle gåsesteg kommer også stadig på julebordet i mange hjem. Se her, hvordan du steger en god gammeldags julegås - få opskriften på den perfekte gåsesteg i ovn her:

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Alamy
22. dec. 2021 | Opskrift | Hendes Verden
Gåsesteg til 4-6 personer | Total: 3 timer

Ingredienser

Gåsesteg

1 gås (4 kg)
lidt salt
200 g svesker uden sten
5 æbler skåret i halve æblebåde
lidt vand
1 gulerod i skiver
1 løg i både
lidt salt og peber

Sådan laver du gåsesteg

  1. Gå gåsen (4 kg) efter for fjerstubbe i skindet. 
  2. Gnid gåsen med salt ind- og udvendigt. Fjern fedtet, som ofte sidder lige ved hullet, inde i gåsen. 
  3. Klip vingespidserne af. Fæstn vingerne med kødnåle ind mod gåsens bryst. 
  4. Fyld gåsen med 200 g svesker uden sten og 5 æbler skåret i halve æblebåde. Luk med kødnåle, og bind evt. lårene sammen med kødtråd. 

    MERE LYST TIL AND? SÅ SE HER:  Langtidsstegt and
  5. Læg gåsen på en rist over en bradepande med ryggen opad. Steg gåsen ca. 3½ time i alt ved 160 grader.

    LÆS MERE:  Sauce til and, gås, kalkun, flæskesteg og ribbensteg 
  6. Brun vingespidser, hals, lever, kråse og hjerte i lidt af det gåsefedt, du fjernede fra gåsen, eller brug olie eller smør. 
  7. Tilsæt vand, 1 gulerod i skiver, 1 løg i både, salt og peber. Kog det ca. 1 time. Si suppen gennem et rent viskestykke over en si. Efter 1½ time hælder du fedtet fra gåsen og vender den, så brystet vender opad. Hæld suppen ved.

    SE OGSÅ: 15 skønne opskrifter på lækkert tilbehør til julemaden
  8.  Steg gåsen yderligere 1½-2 timer ved 160 gr. Tjek, at gåsen er gennemstegt. Lad gåsen trække ca. 20 min. i den slukkede ovn.

Hvornår er anden, gåsen eller kalkunen gennemstegt?

Tjek, om fjerkræets lår er let at løsne, og om saften, der løber ud, er klar.

Sprød and og gås

Hvis anden eller gåsen ikke er sprød, kan du give den ca. 10 min. ved 225 gr. til sidst.

Stegning i forvejen af and, gås eller kalkun

Hvis du synes, det er helt håbløst at stege and, gås eller kalkun lige op til middagen juleaften eller Mortens aften, kan du i stedet stege den helt færdig om formiddagen. Parter fjerkræet, og læg den i et ovnfast fad. Den skal så tildækkes og opbevares i køleskabet. Varm fjerkræet godt igennem i ovnen, inden den serveres. Den bliver ikke helt så sprød som en nystegt, men tager den værste stress. Saucen kan også laves helt færdig og opbevares i køleskabet. Den skal gennemvarmes inden servering.     

Anbefalet til dig