'
grillede tigerrejer
Foto: Line Thit Klein | Grillede tigerrejer med persille-hvidløgs-mayo
ALT for damerne

Grillede tigerrejer

Grillede tigerrejer med persille-hvidløgs-mayo

Skaldyr er en supernem og meget lækker ting at lægge på grillen. Her har vi marineret rejerne i rigeligt citron, olivenolie og krydderurter efter eget valg – det er et kongemåltid Hvidløgsmayonnaisen er perfekt at dyppe i.

Af Cecilie Sofie Svensson 28.maj.2016 Mad

4

500 g tigerrejer
1 stor citron eller 2 små, saften herfra
3 fed hvidløg, friske
1 bundt bredbladet persille, eller en anden krydderurt
3 spsk olivenolie
træspyd til grill

Hvidløgsmayo:
1 bæger pasteuriseret æggeblomme
½ tsk fint salt
1 tsk dijonsennep
½ citron, saften herfra
1 stort fed hvidløg, fintrevet
2 spsk bredbladet persille, meget finthakket
2 dl smagsneutral olie, f.eks. vindruekerneolie

Sådan gør du

Bland rejerne med saften fra citronerne, finthakkede hvidløg, grofthakkede krydderurter og olivenolie, og lad rejerne trække i en halv times tid.

Lav imens mayonnaisen ved at røre de pasteuriserede æggeblommer seje med salt. Tilsæt derefter sennep, citronsaft og revet hvidløg, og hæld olien i en stråle under omrøring. Vend den finthakkede persille i, og smag evt mayoen til med ekstra salt og citronsaft.

Sæt rejerne på spyd, og grill dem et par minutter på hver side, og servér de grillede
rejer med den hjemmerørte mayonnaise til.

PRØV OGSÅ: Griillede fiskespyd

Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter og Hjemmet.dk.

Læs alt om grillmad Forret Hovedret
Henter...