Grillspyd med havtaske og citron
SPONSORERET indhold

Grillspyd med havtaske og citron

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lækker grillet fisk med frisk tilbehør - vi griller havtaske på spyd og serverer den med grillede citroner og peberfrugter.

Af: Katrine Klinken Foto: Thomas Hergaard
27. jun. 2013 | Opskrift | Hjemmet
4 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min. (+ optænding af grill)
Stegetid: ca. 20 min.
Kødet er fryse-egnet
ca. 600 g havtaskefilet (hale, eller anden fast hvid fisk)
2-3 spsk olivenolie
2-3 røde snackpeberfrugter (eller andre peberfrugter, stykker)
2 citroner (halve)
2-3 tsk saltede kapers (eller evt. 1 spsk syltede kapers)
salt og friskkværnet peber
Tilbehør: grøn salat og brød

  1. Tænd grillen mindst en halv time før, der skal grilles. Skær fiskekødet fra benet. Fjern evt. hinder og skær fisken i stykker på ca. 3 x 3 cm. Vend dem i olie og sæt dem på spyd. Steg på alle sider ved høj varme på en grillrist smurt med olie sammen med stykker af peberfrugt og halve citroner.
  2. Sæt grillristen ned og steg videre ved middelvarme, til fisken er gennemstegt, og citroner og peberfrugter er møre. Krydr med kapers og evt. lidt salt og peber.
  3. Nyd spyddene varme med salat og brød.