Ingredienser
Grøn aspargessuppe
Arbejdstid: 30 min.
Kogetid: ca. 15 min.
Fryse-egnet
500 g grønne asparges
ca. 5 dl hønse- eller urtebouillon
1 1⁄2 dl piskefløde
4 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
2 tsk citronsaft
brød
Sådan laver du grøn aspargessuppe
1. Skær hovederne af aspargeserne og læg dem fra. Skær resten af aspargeserne i stykker og kog dem i ca. 10 min. i bouillonen, til de er helt møre.
2. Blend det hele, til det er cremet og si suppen. Kog aspargeshovederne i suppen i 2-3 min. Rør fløden sammen med æggeblommerne og citronsaften, rør det i suppen og varm den op til kogepunktet. Suppen må ikke koge.
3. Spæd med lidt kogende bouillon eller vand, hvis suppen er for tyk. Smag den til med salt og peber og servér evt. brød til.