Nem vegetar lasagne
SPONSORERET indhold

Grøn lasagne

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Prøv denne lækre vegetariske lasagne med aubergine, squash og revet ost. En hjemmelavet bechamesauce og friske lasagneplader er prikken over i'et. Nem og sund aftensmad, som alle kan blive mætte af.

18. sep. 2023 | Opskrift | Hendes Verden
4 personer

Ingredienser

Bechamelsauce:

  • 1 spsk. smør
  • 1 spsk. mel
  • 5 dl mælk
  • Salt og peber
  • 1 knsp. revet muskat

Lasagne:

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 squash
  • 1 aubergine
  • 500 g tomater
  • 1 spsk. hakket, frisk rosmarin
  • 1 spsk. balsamico
  • 200 g friske pastaplader
  • 140 g revet mozzarella

TIP: Server en sprød grøn salat til.

  1. Bechamelsauce: Smelt smør i en gryde. Tilsæt mel og rør sammen til en smørbolle.
  2. Pisk mælken i lidt i ad gangen, til en cremet bechamel.
  3. Krydr med salt, friskkværnet peber og revet muskat.
  4. Lasagne: Pil og hak løg og hvidløg helt fint. Skyl tomater og skær dem i tern.
  5. Skyl squash og aubergine. Skær dem i små tern.
  6. Opvarm olie på en pande. Svits løg og hvidløg kort. Kom tomater, squash, aubergine og rosmarin på panden. Steg i 8 min. og vend grøntsagerne undervejs.
  7. Tilsæt balsamico og steg i yderligere 3-4 min. Krydr med salt og peber.
  8. Tænd ovnen på 200 gr. Smør et ovnfast fad med olivenolie. Dæk bunden af fadet med pastaplader.
  9. Fordel lidt grønsagsfyld over efterfulgt af bechamel. Dæk med revet mozzarella.
  10. Fortsæt med at bygge lasagnen op i lag og afslut med revet mozzarella. Bag lasagnen på midterste ovnribbe 35-40 min.

Grøn lasagne opskrift.jpg

Anbefalet til dig