Ingredienser
Grundopskrift på pizzadej
Arbejdstid: 45 min.
Hævetid: ca. 2 timer
Bagetid med fyld: ca. 20 min.
Fryse-egnet
Ingredienser:
600 g mel (Italiensk hvedemel af typen „nr. 00“)
25 g gær
½ tsk salt
3 dl vand
2 spsk olivenolie
- Udrør gæren i lunet vand (vandets temperatur skal være fingerlunt). Kom salt og olie i gærvæden.
- Hæld melet i en skål og lav en fordybning i midten. Hæld gærvæden i. Ælt dejen sammen, til den er glat og smidig, og form den til en kugle, som lægges i en skål. Læg et klæde over og lad dejen hæve lunt, til den bliver mindst dobbelt så stor.
- Forvarm ovnen til 230 grader. Hvis man har en bagesten, bliver resultatet bedre. Bagestenen lægges på bagepladen, når ovnen tændes. Del dejen i 6 dejkugler. Lad dem efterhæve et kvarters tid. Pres nu dejen ud til runde eller rektangulære flade dejplader.
- Kom fyld på, stænk med olivenolie og bag pizzaerne fra 20 min., afhængigt af mængden af fyld.