Gulerodsboller med nødder
SPONSORERET indhold

Gulerodsboller med nødder

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lækre svampede gulerodsboller med nødder og appelsin. Bollerne er bagt med grahamsmel og er perfekte til både madpakke og morgenmad.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Mikkel Adsbøl
23. sep. 2014 | Opskrift | Hendes Verden
12-15 stk.

Ingredienser

25 g gær
3 dl lunkent vand
1 spsk. olie
1½ tsk. salt
100 g revne gulerødder
120 g grahamsmel
75 g hakkede hasselnødder
2 tsk. fintrevet appelsinskal af en usprøjtet appelsin
ca. 450 g hvedemel, gerne italiensk type 00
1 sammenpisket æg til pensling

Sådan bager du gulerodsboller

  1. Udrør gæren i vandet. Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt dejen igennem, til den er smidig. Stil dejen til hævning tildækket et lunt sted ca. 1 time.
  2. Form 12 boller, og lad dem efterhæve ca. 20 min. på bagepapir på en bageplade.
  3. Pensl bollerne med sammenpisket æg. Bag bollerne på midterste ovnribbe ved 225 gr. i ca. 20 min.

Anbefalet til dig