Hakkebøf med sennepssovs, bønner og krydderurter
SPONSORERET indhold

Hakkebøf med sennepssovs, bønner og krydderurter

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En klassisk dansk hakkebøf med et strejf af grønt.

Af: Katrine Klinken Foto: Thomas Hergaard
04. apr. 2013 | Opskrift | Hjemmet
2 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 20 min.
Stege/kogetid: 10 min.
300 g hakket oksekød
2 tsk smør
2 tsk olivenolie
salt og friskkværnet peber
2 spsk dijonsennep
200 g cremefraiche 18%
1 tsk majsstivelse (Maizena)
250 g grønne bønner
2 spsk persille
evt. 2 tsk purløg (fintklippet)
Tilbehør:
brød, kogte kartofler eller ris og evt. grøn salat

  1. Form 2 hakkebøffer. Brun dem i smør og olie på begge sider i en varm, halvdyb pande. Krydr med salt og peber. Steg bøfferne videre ca. 3 min. på den ene side og vend dem.
  2. Rør sennep med cremefraiche og majsstivelse, hæld det i panden og kog op.
  3. Læg bønnerne rundt om bøfferne, læg låg på panden, og kog ca. 3 min., til bøfferne er lige netop gennemstegte.
  4. Servér med brød, kartofler eller ris og drys med persille og evt. purløg.