Hindbærgrød med fløde
SPONSORERET indhold

Hindbærgrød med fløde og letknuste kager

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Brug sommerens søde hindbær til en fløjlsblød grød med fløde på toppen. Laver du grøden om vinteren, kan du sagtens bruge frosne hindbær.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Betina Hastoft
22. jun. 2017 | Opskrift | Hendes Verden
Hindbærgrød med fløde til 4 personer | Total: 45 min

Ingredienser

500 g hindbær
3½ dl vand
150 g sukker
2 spsk. kartoffelmel
1 dl koldt vand

Desuden:
75 g hindbær
75 g ribs
75 g solbær

Tilbehør: smuldrede myslikager (se herunder), fløde eller mælk

Myslikager
(20 stk.)
100 g smør
100 g sukker
2 spsk. sirup
1 lille æg
125 g hvedemel
¼ tsk. salt
1 tsk. vaniljesukker
120 g havregryn
100 g grofthakkede mandler
50 g tørrede tyttebær eller
grofthakkede tørrede tranebær
¾ tsk. natron
75 g hakket hvid chokolade

Sådan laver du hindbærgrød med fløde og letknuste kager

1. Rens hindbærrene, og kog dem i vandet 5-10 min. Tilsæt sukkeret. Kog op under omrøring, til sukkeret er opløst. Smag evt. til med lidt ekstra sukker. Tag gryden fra varmen. Udrør kartoffelmelet i vand, og rør det i. Grøden må ikke koge, efter at kartoffelmelet er tilsat, så bliver den ”lang”.


2. Kom grøden i en skål, og drys med lidt sukker. Afkøl grøden. Server grøden pyntet med smuldrede myslikager samt friske og skyllede bær. Giv fløde eller mælk til.

Sådan laver du myslikager

1. Pisk smør, sukker og sirup godt sammen med en håndmikser. Pisk ægget i ca. 1 min. Kom hvedemel, salt, vanilje-sukker, havregryn, mandler, tørrede tyttebær og natron i. Pisk ca. 2 min. Rør chokoladestykker i.


2. Fordel dejen i cirkler, ca. 7 cm i diameter, på bagepapir. Der skal være god afstand mellem kagerne, da de flyder lidt ud, så du får brug for et par bageplader.


3. Bag kagerne ved 175 gr. på midterste ovnribbe ca. 15 min. Bages evt. lidt længere for ekstra sprødhed.

Anbefalet til dig