SPONSORERET indhold
Hindbær-Charlotte i glas
Prøv denne lækre og anderledes variation af Charlotte Royale.
(8 personer)
Ingredienser
Hindbær-charlotte i glas
Sværhedsgrad: Middel
Tidsforbrug: 2 timer, heraf arbejdstid: 1 timer
Rouladebund:
3 mellemstore æg
120 g sukker
120 g hvedemel
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
Fyld:
2-3 dl hindbærmarmelade
Vaniljecreme:
2 æggeblommer
3 spsk. sukker
1 spsk. majsstivelse
3 dl fløde 9 %
korn af 1 stang vanilje
Desuden:
2 dl piskefløde
Pynt:
1 1⁄2 dl piskefløde
ca. 200 g friske bær, f.eks. hindbær og ribs
- Roulade: Pisk æg og sukker luftigt med en håndmikser. Bland mel, vaniljesukker og bagepulver, og si det ned i æggeblandingen. Bland det hele sammen.
- Smør et stykke bagepapir med smør, og smør dejen ud i en firkant på 30 x 40 cm. Bag rouladen i ovnen ved 200 gr. i 8 min.
- Drys sukker på et andet stykke bagepapir. Læg rouladen herpå med oversiden nedad. Fjern det første stykke bagepapir.
- Smør marmeladen på. Rul sammen til en roulade, mens kagen stadig er lun.
- Vaniljecreme: Kom ingredienserne til cremen i en gryde, og pisk dem sammen. Varm cremen op, til den bobler. Den udskrabede vaniljestang koges med.
- Kom cremen i en skål, og drys med sukker. Afkøl cremen og tag vaniljestangen op. Pisk de 2 dl fløde til skum, og vend det i cremen.
- Fordel cremen i 8 glas. Skær rouladen i skiver, og kom 2 skiver i hvert glas.
- Pisk fløden til skum, og pynt med det på toppen af desserterne. Fordel lidt bær i hvert glas.