Hjemmelavede påskeæg af marcipan
SPONSORERET indhold

Hjemmelavede påskeæg

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Luksusmarcipanæg med smag af ingefær, appelsin og kokos – perfekt som guf til kaffen. Se her, hvordan du laver lækre hjemmelavede påskeæg:

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
09. apr. 2020 | Opskrift | ALT for damerne
8-10 chokoladeæg | Total: 30 min

Ingredienser

100 g mørk chokolade
30 g hvid chokolade
200 g marcipan
10 g syltet ingefær i sukkerlage (fås i de fleste supermarkeder)
1 tsk revet appelsinskal
1½ spsk kokosmel.

Sådan laver du hjemmelavede påskeæg

1. Hak den mørke og den hvide chokolade, og smelt dem hver for sig i skåle over vandbad.

2. Skær marcipanen i tern, og riv den syltede ingefær på den fine side af rivejernet.

PRØV OGSÅ: Påskekage med kokos og citron

3. Ælt marcipanen sammen med ingefæren, appelsinskallen og kokosmelet.

4. Del marcipanen i 8-0 stykker, og tril dem til æg. Dyp æggene i mørk chokolade, og dekorér dem med striber af hvid chokolade. Lad chokoladen størkne.

SE MERE: Pavlova med citronfromage og påskeæg

Tip:
Hvis du vil spare tid og penge: Drop den hvide chokolade, og pynt med lidt syltet ingefær i stedet.