Opskrift på lille æblecrumble med kanel
SPONSORERET indhold

Hurtig, lille æblecrumble med kanel

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En lækker dessert, som er super hurtig at lave, men smager pragtfuldt.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
25. okt. 2016 | Opskrift | ALT for damerne
Nem æblecrumble med kanel til 10 personer | Total: 30 min

Ingredienser

125 g koldt smør
75 g sukker
100 g mel
40 g havregryn
65 g knuste makroner
4 æbler
2 tsk stødt kanel.

Tilbehør: Cremefraiche eller vaniljeis.

Sådan gør du

Skær smørret i tern og kom sukker, smørtern og mel i en foodprocessor, og kør det, indtil det samler sig og bliver krymmelagtigt. Tilsæt havregryn og makroner og kør fortsat nogle sekunder.

Skræl æblerne og fjern kernehuset. Skær æblerne i skiver og vend æble-stykkerne sammen med stødt kanel.

Fordel æblestykkerne i 10-12 muffinforme og kom crumbledejen herpå.

Bag æble–crumblerne i ovnen, 16-18 min ved 185 grader til æblerne er møre og crumblen er sprød.
Spis kagerne som de er til en god kop te eller servér dem med en skefuld cremefraiche eller vaniljeis.