Indisk kylling
SPONSORERET indhold

Indisk kylling

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lækker indisk krydret kylling serveret med ris og gulerodssalat.

Af: Katrine Klinken Foto: Thomas Hergaard
22. feb. 2013 | Opskrift | Hjemmet
4 personer

Ingredienser

Stege/kogetid: ca. 45 min.
Kødet er fryse-egnet
1 stor kylling
2 spsk olie
1 1⁄2 spsk tandoorikrydderi eller karry
ca. 1 spsk salt
Gulerodssalat:
3 dl yoghurt naturel
500 g gulerødder (revne)
2 fed hvidløg (knuste)
2 spsk bredbladet persille (hakket)
salt og peber
Tilbehør:
Ris eller fladbrød og grøn salat
Pynt:
Bredbladet persille

  1. Parter kyllingen i 2 vingespidser, 2 over- og 2 underlår og 2 stykker bryst, og gnid stykkerne med olie og tandoori-krydderi.
  2. Læg dem i et ovnfast fad med bagepapir i bunden og krydr med salt.
  3. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn og steg ca. 40 min., til lårene er gennemstegte og skindet er godt gyldent.
  4. Gulerodssalat:
    Bland yoghurten med gulerod, hvidløg og persille og smag til med salt og peber. Anret den stegte kylling med gulerodssalat, grøn salat og ris eller brød. Pynt med persille og server.