Ingefærbrød med tørret frugt
SPONSORERET indhold

Glutenfrit ingefærbrød med tørret frugt

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Det smager som en kage, men ligner et brød – og så er der hverken brugt sukker eller mel. Ingefærbrødet er ideelt til en kop varm te, og skal børnene spise med, så undlad evt. den friske ingefær, så brødet bliver lidt mindre stærkt.

Af: Mette Helbæk Foto: Line Thit Klein
03. mar. 2020 | Opskrift | ALT for damerne

Ingredienser

75 g smør
2 dl vand
100 g mandler
100 g kokosmel
60 g boghvedemel
150 g bløde tørrede dadler, udstenede
1 tsk salt
2 tsk bagepulver
2 spsk pebernøddekrydderi (f.eks. fra Mill & Mortar)
300 g tørret, groft hakket frugt, f.eks. rosiner, abrikoser og figner
25 g frisk ingefær, skrællet og fintrevet
3 æg
Smør til servering

Sådan bager du ingefærbrød

1. Sæt ovnen på 160 grader. Smelt smørret i en lille gryde, hæld vandet i og lad det køle af. Blend mandler, kokosmel og boghvede i en foodprocessor, blender eller kaffekværn. 

2. Du kan også hakke mandler og kokos meget fint med en skarp kniv. Blend/hak efterfølgende dadlerne sammen med nødderne.

3. Hæld de blendede nødder og dadler op i en skål og vend med salt og bagepulver. Tilsæt grofthakket, tørret frugt, reven ingefær og smørvand. Rør det hele godt sammen. Pisk de 3 æg og rør dem i dejen.

4. Hæld dejen op i en stor rugbrødsform (3 l) beklædt med bagepapir eller med silikonebelægning. Bag brødet ca. 45 min. i den varme ovn. Test med en strikkepind eller skarp kniv om brødet er færdigt.

5. Det er klart, når der ikke sidder dej fast på en skarp genstand, som stikkes ned i det. Lad brødet køle af i formen.

6. Server brødet lunt eller koldt med smør på til en kop te. Det kan holde sig på køl i en uges tid og bliver bare bedre med tiden.

PRØV OGSÅ: Bananmuffins med kokos, hørfrø og mørk chokolade