Isbomben Alaska
SPONSORERET indhold

Isbomben Alaska

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Isbomben Alaska er overdådig, både når den laves i stort format, og når den serveres i portionsstørrelse.

Af: Thomas Hergaard Foto: Thomas Hergaard
30. apr. 2014 | Opskrift | Hjemmet
(ca. 6 personer)

Ingredienser

Arbejdstid: 1 time
Frysetid: 14 timer
Fryse-egnet
1 Browniebund (kan erstattes med 1 lagkagebund):
250 g mørk chokolade
250 g smør
250 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 knsp salt
4 æg
250 g rørsukker eller stødt melis
1 stang vanilje
1 l is og/eller sorbet (2-3 slags)
Marengs:
3 æggehvider (1 dl)
160 g sukker
1 spsk majsstivelse
1 tsk citronsaft eller eddike

  1. Bunde: Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad. Bland mel med bagepulver og salt.
  2. Pisk æggene luftige med en håndmikser, tilsæt rørsukker og vaniljekorn og pisk endnu et par min. Vend smeltet chokolade/smør og melblandingen i æggene og fordél dejen i to smurte springforme (24 cm) foret med bagepapir.
  3. Sæt formene i ovnen ved 160 grader varmluft i 25-35 min. Tjek med en tandstikker, om dejen er gennembagt og stil formene på en rist 10 min. Løsn kagerne fra formenes kant med en paletkniv og åbn dem
  4. 1. Skær kagebunden til, så den passer som låg til en bombeform/skål (1 liter). Sæt formen i fryse-ren, så den er godt kold.
  5. 2. Fyld skålen med is, du kan gøre det på to måder: Den nemme: Lav kugler af 2-3 slags is og fyld dem i formen, så der opstår et tilfældigt mønster. Slå formen i bordet nogle gange undervejs, så du undgår luftlommer. Glat overfladen, dæk med kagebund og frysefilm og sæt formen i fryseren til næste dag (mindst 8 timer).
  6. Den klassiske: Lad én slags is blive lidt blød og fyld den i formen. Smør den ud, så den dækker hele formen, men danner et hul i midten. Sæt isen i fryseren i 2-3 timer. Gentag med én eller to slags is – frys et par timer efter hver is. Slut af med at glatte overfladen, lukke af med en kagebund og dække med film. Frys mindst 8 timer.
  7. 3. Dyp isformen i varmt vand og vend isbomben ud på et fad. Dæk med frysefilm og sæt isen i fryseren.
  8. 4. Pisk æggehviderne stive med en håndmikser 2-3 min. Pisk sukkeret i lidt ad gangen, til det bliver en blank marengs – det tager 4-5 min. Tilsæt majsstivelse og citronsaft.
  9. 5. Dæk isbomben fuldstændig med marengs med en palet el.lign. Lav et blødt mønster eller små toppe med skaftet af en teske eller lille kniv.
  10. 6. Gratinér bomben gylden med en gasbrænder eller i ovnen ved 250 grader og servér straks.