Islagkage med orangechokolade og friske bær samt mango- og hindbærcoulis
SPONSORERET indhold

Islagkage med orangechokolade og friske bær samt mango- og hindbærcoulis

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Jes Buusmann
09. maj. 2012 | Opskrift | Hendes Verden
10 personer

Ingredienser

4 past. æggeblommer
(2 bægre)
1 dl flormelis
200 g orangechokolade
evt. 2 spsk. cognac
½ l piskefløde
Pynt:
2 dl piskefløde
300 g friske bær
lidt frisk mynte.
Hindbærcoulis:
300 g hindbær (friske el. frosne)
½ dl vand
150 g sukker
Mangocoulis:
2 modne mangofrugter
1 dl vand
150 g sukker
4 spsk. citronsaft

  1. Iskagkage:
  2. Pisk æggeblommer og flormelis sammen. Hak chokoladen, og smelt den i mikroovn eller over vandbad. Køl chokoladen lidt af, og pisk den i æggemassen. rør evt. cognac i.
  3. Pisk fløden stiv, og vend den i æggemassen. Kom ismassen i en springform foret med plastfilm. dæk isen til. Frys den mindst 6 timer ved –18 gr.
  4. Server isen pyntet med flødeskum og bær og med de 2 slags coulis til.
  5. Hindbærcoulis:
  6. Kog hindbær og vand op i ca. 5 min. Pres det gennem en sigte. Kog saften op med sukker, til sukkeret er opløst. Afkøl blandingen.
  7. Mangocoulis:
  8. Skræl mangoerne, skær kødet i tern, og kog dem i vandet ca. 5 min. Kom sukker og citronsaft i, og kog igen 3-4 min. miks det hele i en blender, og køl af.