Italienske karnevalskager
SPONSORERET indhold

Italienske karnevalskager

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

”Frappe” hedder disse kager i Umbrien, og kommer man over grænsen til Toscana, hedder de ”Cenci”, som betyder laser eller pjalter. De ”koges” gerne ved karnevalstide og minder om vores danske klejner.

Af: Hanne Bloch Foto: Thomas Hergaard
12. feb. 2014 | Opskrift | Hjemmet
(ca. 30 stk.)

Ingredienser

Arbejdstid: 45 min.
Hviletid, dej: 15 min.
Kogetid: 2-3 min.
Opbevares i dåse
Ingredienser:
150 g hvedemel
4 spsk sukker
revet skal af 1 citron (usprøjtet)
1 tsk vaniljesukker
30 g smør
2 æg (str. M)
2 spsk Vin Santo eller anden sød hedvin
olie eller ukrydret svinefedt til fritering
Pynt:
farvet glasur eller flormelisdrys

  1. Bland mel og sukker og tilsæt reven citronskal og vanilje. Smelt smørret og kom det i melblandingen med de sammenpiskede æg. Tilsæt Vin Santo og ælt dejen sammen.
  2. Lad dejen hvile et kvarter, før den udrulles til en meget tynd plade. Brug en klejnespore og skær striber på langs og tværs – det skal ikke være så nøjagtigt, som når man laver klejner. Kagerne skal være ca. 10 cm lange og 2-3 cm brede, men de kan også have andre faconer.
  3. Skær huller eller ridser i nogle af kagerne og vend en snip igennem som på en klejne. Kog dem i varm olie få minutter, eller til de er lysebrune. Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
  4. Rør flormelis og vand sammen til glasur og tilsæt frugtfarve. Pynt kagerne med glasuren eller drys dem med sigtet flormelis.