Jamie Oliver
SPONSORERET indhold

Jamie Olivers energikugler med abrikos, ingefær og cashewnødder

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Tørrede abrikoser er en rigtig god og vegetarvenlig kilde til jern og har samtidig et superhøjt indhold af kalium, et mineral som musklerne skal bruge for at fungere ordentligt. 86 kcal pr. portion.

Af: Redaktionen Foto: Jamie Oliver Enterprices limited
12. feb. 2016 | Opskrift | ALT for damerne
12 personer

Ingredienser

100 g usaltede cashewnødder
20 g sesamfrø
80 g tørrede abrikoser
20 g puffede brune ris eller puffet quinoa
4 cm ingefær
½ tsk kryddermiks, f.eks. en blanding af stødt kanel, allehånde, muskatnød, kardemomme, nellike
2 spsk manukahonning

Sådan gør du

Rist cashewnødderne og sesamfrøene på en tør tefalpande ved jævn varme, til de er let gyldne, vend i dem undervejs, og vip dem over på en tallerken, så de kan køle af. Tag 40 g af cashewnødderne fra og blend dem til et fint pulver i foodprocessoren, hæld det ud på en anden tallerken. Kom resten af nødderne og sesamfrøene i foodprocessoren sammen med den puffede ris/quinoa og abrikoserne, og blend, til alt er finthakket. Skræl og riv ingefæren, og tilsæt det sammen med kryddermixet. Blend igen, til alt er findelt, tilsæt derefter honningen. Blend videre i 1-2 minutter, stop for at skrabe massen ned fra siderne af glasset et par gange undervejs, og tilsæt lidt ekstra honning om nødvendigt for at få det til at binde sammen – det tager lidt tid for massen at samle sig, så vær tålmodig, og lad maskinen gøre arbejdet.

Gør hænderne våde og tril massen til 24 kugler, vip dem over i cashewnøddepulveret en ad gangen undervejs. Vend dem godt rundt ved at ryste tallerkenen, og opbevar dem i resten af pulveret, indtil de skal spises. Kom dem i en lufttæt bøtte, så kan de holde sig i op til 2 uger.