Jordbærfool
SPONSORERET indhold

Jordbærfool

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Vælg en god økologisk piskefløde og fine aromatiske bær til denne skønne engelske dessert.

Af: Karen Hare Foto: Jesper Glyrskov
01. feb. 2012 | Opskrift | Hendes Verden
4 personer

Ingredienser

3-400 g frosne jordbær
økologisk appelsinskal (ca. ¼ appelsin)
ca. 75 g sukker
4 dl piskefløde

  1. Tø bærrene op over svag varme med sukker og appelsinskal (smag dig frem til den nøjagtige mængde sukker). Lad bærrene simre ca. 10 min. Fjern appelsinskallen, og køl kompotten helt af. Hæld det meste af saften fra, og mos eller blend bærrene.
  2. Pisk fløden stiv og vend forsigtigt pureen i flødeskummet sammen med så meget af saften, som fløden kan opsluge.
  3. Stil desserten på køl, til den skal bruges. Rør den evt. igennem, og fordel den i portionsglas.