Kanelstang med kagecreme
SPONSORERET indhold

Kanelstang med kagecreme

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Thomas Hergaard Foto: Thomas Hergaard
26. aug. 2015 | Opskrift | Hjemmet
(2 stænger á ca. 10 stykker)

Ingredienser

Arbejdstid: 20 min.
Hævetid: 30 min.
Fryse-egnet
Dej (til 2 stænger):
125 g smør
2½ dl mælk
50 g gær
3 æg
50 g sukker
1 tsk kardemomme
½ tsk salt
ca. 650 g hvedemel
Kagecreme (til 1 stang):
2 æggeblommer
2 spsk sukker
1 spsk majsstivelse
1 tsk vaniljesukker
2 dl mælk
Endvidere:
2 spsk stødt kanel

  1. Smelt smørret og tilsæt mælk. Lad det blive 37 grader varmt. Smuldr gæren ud i en skål, rør den ud med lidt af væsken og tilsæt så resten.
  2. Rør æg, sukker, kardemomme og salt i. Tilsæt melet lidt ad gangen (hold lidt tilbage) og ælt dejen igennem, til den er glat og smidig.
  3. Lad den hæve tildækket til dobbelt størrelse – ca. 30 min. Ælt dejen igennem på et meldrysset bord og del den i to stykker.
  4. Pisk æggeblommerne sammen med sukker, majsstivelse og vaniljesukker i en gryde. Tilsæt mælk og kog cremen igennem under omrøring. Hæld den i en skål til afkøling.
  5. Læg den udrullede dej (ca. 25x45 cm) på en bageplade med bagepapir. Fordel den kolde creme ned langs midten af dejstykket og drys stødt kanel over cremen. Fold dejen sammen over fyldet og lad stangen hæve 30 min.
  6. Pensl med sammenpisket æg og drys evt. med perlemelis (hvis der ikke skal bruges glasur).
  7. Bag stangen ved 200 grader i ca. 20 min. og lad den afkøle på en rist. Pynt evt. med glasur rørt af flormelis og 1-2 spsk kogende vand.