Kartoffelkager
SPONSORERET indhold

Hjemmelavede kartoffelkager

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Kartoffelkagen blev opfundet i begyndelsen af 1900-tallet. Dens navn hentyder til udseendet, som skal ligne en kartoffel.

Af: Mikkel Adsbøl Foto: Mikkel Adsbøl
19. feb. 2014 | Opskrift | Hendes Verden
(Der bliver ca. 16 vandbakkelser, men fyldet er kun til 6-8 af dem. Vandbakkelser kan fryses)

Ingredienser

Vandbakkelsesdej:
2 dl vand
100 g smør
100 g hvedemel
ca. 3 æg
Kagecreme:
2½ mælk
1 stang vanilje
4 æggeblommer, evt. pasteuriserede
3 spsk. sukker
1 spsk. majsstivelse
Samt:
2½ dl piskefløde
Ca. 300-400 g ren rå marcipan
kakaopulver

  1. Vandbakkelser: Kom vandet i en gryde sammen med smørret, og kog det op, til smørret er smeltet. Tilsæt hvedemelet, og rør rundt, til dejen slipper gryden. Tag gryden fra varmen og lad dejen afkøle ca. 10 min. Pisk æggene let sammen, og pisk lidt i ad gangen. Dejen må ikke blive tyndere, end at den holder formen, når den smøres ud på bagepapir. Fordel dejen i 8 cm lange ovale plader af ca. 1 cm’s tykkelse. Bag kagerne ved 200 gr. i ca. 30 min. Afkøl.
  2. Creme: Pisk mælk, æggeblommer, vaniljekorn, sukker og majsstivelse sammen i en gryde, og bring det til kogepunktet. Rør, til det er cremet og bobler op, ca. 1 min. Kom cremen i en skål, og drys med sukker. Afkøl. Pisk fløden til skum, og vend det i cremen.
  3. Fordel kagecremen i vandbakkelserne. Udrul marcipanen i ovaler, der kan dække kagerne. Læg marcipanen over kagerne, og drys med kakaopulver.