Kartoffelsalat med Cæsar-dressing
SPONSORERET indhold

Kartoffelsalat med Cæsar-dressing

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Klassisk kartoffelsalat i en skøn harmoni med den velkendte Cæsardressing. Kan anrettes i små portionsglas med små gafler til.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
12. jul. 2016 | Opskrift | Hjemmet
6 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 45 min.
Koge/trækketid: 16 min.
1½ kg nye kartofler
1 bundt rucolasalat
2-3 mini-romainesalater
Dressing:
5 fed hvidløg
4 ansjosfileter
3 æggeblommer (½ dl, evt. pasteuriserede)
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. hvidvinseddike
1½ dl jomfruolivenolie
2-3 spsk. vand
salt og peber

  1. Skrub kartoflerne rene, og kog dem i velsaltet vand i 8 min. Sluk for varmen, og lad dem trække færdige under låg i ca. 8 min. Hæld vandet fra kartoflerne, skyl dem i koldt vand, dryp af, og køl af.
  2. Dressing:
  3. Pil hvidløgsfeddene, og kog dem i vand i 10 min. Skyl dem i koldt vand, og dryp af i en sigte.
  4. Kom de kogte hvidløgsfed, ansjoser, æggeblommer, sennep og vineddike i en blender, og kør det sammen til en tyk puré. Tilsæt olien lidt ad gangen – til det bliver en cremet dressing. Justér tykkelsen med lidt vand, og smag til med (salt og) peber.
  5. Skær de afkølede (men ikke kolde) kartofler i skiver eller både, og vend dem sammen med dressingen.
  6. Skyl rucolasalat og romainesalat, og slyng dem tørre. Hak rucolasalaten groft, og vend den i salaten før servering. Anret med sprøde romainesalat-blade.