Skift flæskestegen ud med gåsebryst i din julemenu. Skift flæskestegen ud med gåsebryst i din julemenu.
SPONSORERET indhold

Kirsebærglaseret gåsebryst med bagte rodfrugter og grønkålssalat

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Selvom de traditionelle julefrokostretter er lækre, kan man også få nok af sild, flæskesteg og postej. Her får du opskriften på en alternativ julemiddag.

Af: Redaktionen Foto: Chris Tonnesen
22. dec. 2015 | Opskrift | ALT for damerne
4 personer

Ingredienser

2 gåsebryster eller andebryster (1000 g)
1250 g rodfrugter, f.eks. persillerod, gulerod, rødbede, selleri
1 spsk tørret timian
1 spsk dijonsennep
3 appelsiner, fileter til salat og saften til vinaigrette
1 dl vindruekerneolie eller olivenolie
1-2 fed hvidløg, pressede
2 dl kirsebærsauce
250 g frisk grønkål
1 skalotteløg, skåret i ringe
35 g valnødder, hakkede
75 g fetaost
friske krydderurter
salt og peber

Sådan gør du

Steg gåsebrysterne ved svag varme med skindsiden nedad, ca. 5 minutter. Stil det afsmeltede fedt (ca. ½ dl) til side.

Krydr gåsebrysterne med salt og peber, og steg dem færdige i ovnen ved 225 grader i ca. 20 minutter, til kernetemperatur er ca. 58-60 grader. Lad dem trække ca. 15 minutter. Skær rodfrugter i mundrette stykker. Kom dem i et ildfast fad, og vend dem med gåsefedtet, timian, salt og peber. Steg rodfrugterne i ovnen ved 225 grader i ca. 25-30 minutter.

Kom dijonsennep i en skål, og pisk det med 2 spsk appelsinsaft, vindruekerneolie, presset hvidløg, ½ dl kirsebærsauce, salt og peber. Rib grønkålsblade, og bland dem i en skål med skalotteløgsringe, ­valnødder, appelsinfileter, fetaost
og kirsebærvinaigrette. Drys med friske krydderurter.

Varm resten af kirsebærsaucen op på en pande. Glaser gåsebrystet deri, og server med ovnstegte rodfrugter og grønkålssalat.