Kødboller i sesamsovs
SPONSORERET indhold

Kødboller i sesamsovs

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Hakket kød er et hit hos både store og små og kan tilberedes på uendeligt mange måder. Her er en ret inspireret af det mellemøstlige køkken og i øvrigt helt uden mejeriprodukter.

Af: Katrine Klinken Foto: Line Falck
18. nov. 2015 | Opskrift | Hjemmet
4 personer

Ingredienser

Arbejdstid: ca. 30 min.
Koge-/bagetid: ca. 45 min.
Kødboller:
400-500 g hakket oksekød
ca. ½ tsk. stødt kanel
lidt salt og friskkværnet peber
ca. 1 liter vand + 2 tsk. groft salt
Sesamsovs med citron:
1 løg
1 dl olivenolie
3-4 fed hvidløg
5 spsk. tahin (sesampasta, fås i velassorterede supermarkeder)
saft af ca. 2 citroner
salt og friskkværnet sort peber
Ovnbagte kartofler:
1 kg faste kartofler
1 spsk. olivenolie
Drys: ca. 2 tsk. flagesalt (eller 1 tsk. fint salt)
1 spsk. persille
Tilbehør: evt. citronbåde og brød

  1. Kødboller:
  2. Ælt kødet med kanel, salt og peber.
  3. Sæt en gryde over med vand og salt, og bring det i kog. Form ca. 16 aflange kødboller. Læg dem i det kogende vand, og skru ned. Kog i ca. 15 min.
  4. Sesamsovs:
  5. Hak løget, og steg det klart i olie. Tilsæt knust hvidløg, og steg i yderligere et par min., og derefter tahin. Pisk godt. Spæd med citronsaft og ca. 4 dl af kogevandet fra kødbollerne. Hold kødbollerne varme i resten af kogevandet.
  6. Kom kødbollerne i sesamsovsen. Smag retten til med citronsaft, salt og peber.
  7. Ovnbagte kartofler:
  8. Skrub kartoflerne, og skær dem i både. Vend dem med olie på bagepapir på en bageplade. Sæt kartoflerne i ovnen, og tænd på 200 grader varmluft (eller 225 grader uden varmluft). Bag i ca. 45 min., til de er møre og gyldne.
  9. Nyd rygende varme kødboller i sesamsovs med kartofler, drys med salt og hakket persille. Servér evt. med citronbåde og brød.