Ingredienser
Arbejdstid: 15 min.
Koge/stegetid:12-15 min.
2 svinekoteletter
salt og peber
smør til stegning
2 porrer
500 g kartofler
25 g smør
2 dl bouillon eller vand
salt og peber
persille
- Rens porrerne og skrub eller skræl kartoflerne. Skær dem i skiver og kom dem i en sautérpande eller gryde med 25 g smør, bouillon/vand, salt og peber. Damp dem møre under låg ca. 10 min.
- Krydr koteletterne med salt og peber og steg dem på en pande med smør ca. 4 min. på hver side. Tag låget af kartoflerne og lad dem koge, så væsken koger næsten helt ind.
- Vend hakket persille i og server til koteletterne.