Opskrift på kringle med æble
SPONSORERET indhold

Skøn kringle med æble

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En nybagt kringle vil med garanti sprede glæde. Servér kringlen lun fra ovnen med en kold klat flødeskum og en god kop kaffe til. Opskriften på kringle med æblefyld får du her:

Af: Trine Hahnemann Foto: Lars Ranek
10. sep. 2019 | Opskrift | ALT for damerne
2 kringler med æbler/æblestænger

Ingredienser

Dej til kringler:
30 g gær
1½ dl vand
1 æg
1 spsk sukker
1 tsk salt
375 g mel
300 g koldt smør.

Æblefyld:
2 sprøde søde æbler i tern, f.eks. rød golden delicious
60 g ristede pinjekerner
10 letknuste kardemommekapsler.

Desuden:
1 æg til pensling
Rørsukker til drys.

Sådan bager du kringle med æblefyld:


Lav dejen først: Rør gæren ud i vandet i en skål. Rør derefter æg, sukker og salt i. Tilsæt mel og rør dejen sammen. Ælt dejen på et meldrysset bord i 5 minutter, til den er skinnende og ikke længere klistret. Læg dejen tilbage i skålen, dæk med viskestykke og lad den hæve 15 minutter et lunt sted.

 


Rul dejen ud til en 50 cm firkant. Fordel tynde skiver smør i en firkant ca. 10 cm fra kanten, så smørfirkanten er mindre end dejfirkanten. Fold dejens hjørner ind, så de mødes midt på dejfirkanten og former en pakke.

 

Rul forsigtigt dejen til en rektangel, 40 x 60 cm, og sørg for, at dejen ikke går i stykker, og at smørret bliver inde i dejpakken. Dernæst foldes dejen, så smørret og dejen ligger i lag. Fold den nederste tredjedel af dejen over den midterste tredjedel og den øverste tredjedel over det.

 

Udrul atter dejen og fold igen. Stil dejen i køleskabet 15 minutter, gentag processen med at rulle og folde, gentag det tre gange, og husk at dejen skal 15 minutter i køleskabet mellem hver gang.


Vend fyldet sammen i en skål.

 

Del dejen i to, der rulles ud i to lange plader – 25 cm i bredden. Fordel æblefyldet ca. 10 cm på midten, læg siderne ind over, pensl med æg og drys med perlesukker. Bag ved 180 grader i 40 minutter.

Anbefalet til dig