Opskrift på hjemmelavet rødkål
SPONSORERET indhold

Hjemmelavet krydret rødkål med balsamico og valnødder

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Det smager 100 gange bedre at lave rødkålen selv, og det giver en vildt god effekt at krydre den godt med kanel. Den kan sagtens laves et par dage før, så den er klar til anden juleaften. Opskriften

Af: Lene Halmø Terkelsen Foto: Rasmus Baaner
26. nov. 2010 | Opskrift | ALT for damerne
Hjemmelavet rødkål til 4 personer

Ingredienser

Opskriften på den bedste rødkål til din jul:

750 g frisksnittet rødkål
150 g soltørrede abrikoser, skåret i strimler
10-12 hele nelliker
3 stænger hel kanel á 4-5 cm.
10 hel allehånde
1 dl balsamicoeddike
1 dl lys rørsukker
et drys salt
en håndfuld ristede valnøddekerner.

Sådan laver du rødkålen:

Kom olien i en stor gryde og sauter rødkål og abrikoser heri i 5-6 min. Tilsæt de hele krydderier og steg dem med i nogle minutter. Tilsæt herefter balsamicoeddike og sukker. Rør godt rundt i rødkålen og lad det koge til rødkålen er helt mør og mørk i farven. Smag til med salt.

Rødkålen kan snildt holde en uges tid i køleskabet, men er selvfølgelig bedst, når den er helt frisklavet. Lige inden serveringen drysses rødkålen med valnøddekerner, der er ristet på en tør pande.

De hele krydderier kan sagtens varieres eller udskiftes med f. eks stjerneanis, enebær, hele kardemommekapsler eller andet efter smag.

 

"Glædelig jul og velbekomme!"