Krydret suppe med hakket kød
Foto: Mikkel Adsbøl | Krydret suppe med hakket kød
Hendes Verden

Opskrift på krydret suppe med hakket kød

Krydret suppe med hakket kød

Del på

Suppe er herlig vintermad, så her får du en nem og billig opskrift med hakket kød, der samtidig er sund, da den indeholder mange grønsager af den grove slags.

Af Bente Nissen Lundsgaard | 15.feb.2017 | Mad

40 MIN.

Suppe til 4 personer i 2 dage

Krydret suppe med hakket kød

 

2 løg
1 spsk. olie
4 revne gulerødder
4 revne persillerødder
750 g hakket okse- eller svinekød maks. 10 % fedt
5 dl tomatpuré
1 ½ liter hønsebouillon
2 fed presset hvidløg
salt, peber
250 g små pasta f.eks. suppehorn
1 lille gul peber
1 lille rød peber


Tilbehør:
hakket basilikum eller persille samt friskrevet parmesan og italiensk brød.

Energi pr. person

0 Kcal

Fedt 0 %

Protein 0 %

Kulhydrat 0 %

Type

Kategori

Sådan laver du krydret suppe med hakket kød


1. Hak løget, og svits det i olie sammen med gulerødder og persillerødder et par min.


2. Kom kødet ved, og svits det med, til det har skiftet farve.


3. Tilsæt tomatpuré, bouillon og hvidløg. Lad suppen simre ca. 20 min.

 

4. Smag til med salt og peber. Tilsæt peberfrugt i små tern, og giv suppen et par min. mere. Kog pastaen efter anvisning på emballagen. Afdryp den, og kom den i suppen.


5. Server med et en skål hakket basilikum, parmesan og brød.

Læs alt om nem aftensmad
Del på
Kommentarer (0)