Kyllingeschnitzler med sommergrønt
SPONSORERET indhold

Kyllingeschnitzler med sommergrønt

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
30. maj. 2012 | Opskrift | Hjemmet

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Stegetid: 15 min.
2 stk. kyllingebryst
et par blade frisk salvie, basilikum eller oregano
2 skiver parmaskinke
1 æggehvide
3 spsk mel
3 spsk parmesanost (revet)
olivenolie (og/eller smør)
salt og peber
Sommergrønt:
300 g blomkålsbuketter
1 spsk olivenolie
250 g cocktailtomater (halve)
friske krydderurter (de samme som til kyllingen, hakkede)
Tilbehør: brød eller pasta

  1. Skær hvert kyllingebryst i 2 stykker på den flade led.
  2. Krydr dem med salt og peber, læg et par krydderurteblade på hver og en halv skive skinke ovenpå.
  3. Pisk æggehviden let skummende. Bland mel med parmesanost.
  4. Dyp kyllingestykkerne i hhv. æggehvide og parmesanmel og steg dem gyldne på en pande med olivenolie og/eller smør (ca. 5 min. på hver side).
  5. Servér med sommergrønt: Steg blomkålsbuketterne sprødmøre på en pande med olie og tilsæt tomater.
  6. Steg 3-4 min. mere og tilsæt friskhakkede krydderurter, salt og peber.