Kyllingewok med rødkål og søde kartofler
SPONSORERET indhold

Kyllingewok med rødkål og søde kartofler

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Man kan let give hverdagsretter et julet twist med f.eks. varme krydderier, typiske decembergrøntsager eller frugter. Her gælder det en dejlig wok med et strejf af jul.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
05. jan. 2016 | Opskrift | Hjemmet
2 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Stegetid: 15-18 min.
250-300 g kyllingekød uden ben (lår eller bryst)
salt og peber
300 g søde kartofler
300 g rødkål
1 rødløg
2 fed hvidløg
10 g frisk ingefær
1 spsk. olie
Sovs:
2 spsk. sesamolie
2 spsk. sojasovs
2 spsk. vand
1 spsk. peanutbutter
1 tsk. honning (eller sirup)
1 tsk. citronsaft (eller æblevineddike)
Tilbehør: frisk koriander og kogte fuldkornsnudler (eller ris)

  1. Skær kyllingekødet i tynde strimler, vend dem med salt og peber, og læg dem på en tallerken. Vask hænder og skærebræt.
  2. Skræl kartoflerne, og skær dem i ½ cm tynde strimler.
  3. Skær stokken ud på rødkålen, og snit kålen fint.
  4. Pil rødløget, halvér det, og snit det fint. Skræl ingefær, og skær den i tynde strimler. Pil hvidløgsfeddene, og hak dem fint.
  5. Blend eller pisk sovsen sammen.
  6. Varm en wok eller stor stegepande med olie, og steg kartoflerne under omrøring i 3-4 min. Tilsæt rødløg og ingefær, og steg i 3-4 min. Læg kødet i wokken, og steg under omrøring i 3-4 min.
  7. Tilsæt rødkål og hvidløg, og steg under omrøring, til kålen er faldet sammen (3-4 min.). Hæld sovsen i wokken, varm igennem, og smag evt. til med soja, honning og citronsaft.
  8. Drys med frisk koriander, og servér straks med nudler.