Ingredienser
Arbejdstid: 40 min.
Kogetid: 5 min.
Ikke fryse-egnet
450 g svesker (med sten)
3 dl vand
85 g (1 dl) sukker
50 g mandler
Creme:
2 æggeblommer
3 spsk sukker
1 spsk majsstivelse
2½ dl fløde
1 stang vanilje
Pynt:
2½ dl piskefløde
100 g chokolade
- Kog sveskerne 5 min. i vand tilsat sukker. Lad dem svale. Skold og smut imens mandlerne. Kom en smuttet mandel i hver sveske i stedet for stenen.
- Creme: Pisk æggeblommer og sukker sammen og pisk majsstivelse i. Bring fløden i kog med de udskrabede vaniljekorn samt vaniljestangen. Hæld den koghede fløde i æggemassen, mens der piskes. Hæld cremen tilbage i gryden og bring den i nærheden af kogepunktet – den må ikke koge, så skiller den. Fisk vaniljestangen op. Pisk fløden til let skum.
- Top sveskerne op i en skål eller i portionsskåle.
- Kom cremen over og derpå letpisket flødeskum. Drys med revet chokolade på toppen.