Lagkage med mandelkaramel
SPONSORERET indhold

Lagkage med mandelkaramel

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Skøn lagkage med lækker mandelkaramel, abrikosmarmelade og flødeskum. Lagkagen kan lægges sammen og pyntes med flødeskum samme dag, som den skal serveres, men kom først karamelblandingen oven på kagen, lige inden den sættes på bordet.

Af: Hanne Bloch Foto: Thomas Hergaard
17. sep. 2013 | Opskrift | Hjemmet
1 kage til ca. 8 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 1 time
Bagetid: ca. 30 min.
Ikke fryse-egnet
Bunde:
4 æg (mellem)
100 g sukker (11⁄4 dl)
100 g mel (1 1⁄2 dl)
1 tsk bagepulver
– eller 1 pakke (3 stk.) færdige lagkagebunde

Mandelkaramel:
3 dl piskefløde
125 g sukker (1 1⁄2 dl)
100 g mandler (smuttede og grofthakkede)

Fyld og pynt:
4 dl piskefløde
1 dl appelsinsaft
1 dl abrikosmarmelade
revet eller fintstrimlet skal af 1 appelsin
evt. små marengskys

  1. Bunde:
    Pisk æg og sukker sammen til en fyldig blanding. Bland bagepulver i melet og vend det i æggeblandingen. Kom dejen i en velsmurt springform, 24 cm i diameter, og bag ved 175 grader i ca. 30 min.
  2. Lad kagen svale, inden den tages ud af formen og deles til to bunde. Bruges der færdige bunde, skal alle tre bunde i pakken anvendes.
  3. Mandelkaramel:
    Bring fløden i kog i en lille gryde. Tag gryden fra varmen. Smelt sukkeret til karamel i en dyb pande. Spæd med den koghede fløde og lad det koge lidt ind, til det tykner let. Bland de hakkede mandler i. Tag karamelblandingen fra varmen, hæld den i en skål og lad den svale.
  4. Fyld og pynt:
    Tag 1⁄3 af mandelkaramellen fra - den skal bruges til pynt oven på kagen. Vend resten af mandelkaramellen i fløden, som er pisket til skum. Stænk kagebundene med appelsinsaft og fordel abrikosmarmelade på. Kom karamelflødeskum imellem bundene og oven på den øverste bund.
  5. Pynt med den resterende mandelkaramel lige inden servering og drys med lidt revet eller fintstrimlet appelsinskal. Sæt evt. små marengskys rundt om kagen.