Luksuskiksekage
SPONSORERET indhold

Luksuskiksekage

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Kiksekagen er en evig klassiker - her får du den i en luksusudgave med appelsin, der frisker den tunge kage op.

Af: Thomas Hergaard Foto: Thomas Hergaard
16. dec. 2011 | Opskrift | Hjemmet
(ca. 12 skiver)

Ingredienser

Arbejdstid: 20 min.
Kogetid: 5 min.
Køletid: min. 3 timer
Ikke fryse-egnet
175 g mørk chokolade
100 g smør
1 pasteuriseret æg
50 g farin
1 usprøjtet appelsin
150-175 g gode kiks, f.eks. digestive eller ingefærkager

  1. Hak chokoladen groft og smelt den sammen med smør over vandbad.
  2. Pisk ægget godt sammen med farin og fintrevet appelsinskal og rør det i chokoladen.
  3. Knæk kiksene i grove stykker og vend dem i chokolademassen.
  4. Fyld det i en lille sandkageform foret med bagepapir, og stil den koldt, til kagen er skærefast (ca. 3 timer).