Luksuskringle med æblefyld
SPONSORERET indhold

Luksuskringle med æblefyld

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Denne dejlige kringle med lækkert æblefyld rækker til godt et dusin glade gæster.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
22. mar. 2013 | Opskrift | Hjemmet
1 stor kringle til 12-16 personer eller 3 små

Ingredienser

Arbejdstid: 1 time
Hævetid: 1½ time
Bagetid: 18 min.
Fryse-egnet
50 g gær
1 dl mælk eller fløde
2 æg
100 g sukker
250 g blødt smør
ca. 500 g mel
2 tsk stødt kardemomme
½ tsk salt
Fyld:
1 usprøjtet citron
4 spsk sukker
3 spsk rasp
3 spsk rosiner
1 spsk stødt kanel
4 æbler
Pynt:
50 g smeltet smør
2 spsk perlesukker
50 g mandler eller nødder (snittede)

  1. Smuldr gæren i lun mælk eller fløde og tilsæt æg, sukker og blødt smør. Tilsæt mel (hold lidt tilbage), kardemomme og salt og ælt dejen sammen – den skal være blød og smidig. Lad den hæve tildækket til dobbelt- størrelse (ca. 1 time).
  2. Riv skallen af citronen og bland den med sukker, rasp, rosiner og kanel. Skræl og udkern æblerne og skær dem i små tern. Vend dem sammen med fyldet.
  3. Vend dejen ud på et meldrysset bord og form den til en pølse. Klap eller rul den ud til et 15 cm bredt bånd ca. 90 cm langt. Smør dejen med smeltet smør og drys fyld langs midten.
  4. Fold dejen op omkring fyldet og form dejpølsen til en kringle eller krans på en bageplade med bagepapir. Lad den hæve tildækket ca. 30 min.
  5. Varm ovnen op til 225 grader (200 grader varmluft). Pensl overfladen med smeltet smør og drys med perlesukker og mandel- eller nøddeflager.
  6. Bag kringlen i 16-18 min. – skru ned til 200 grader (180 grader varmluft) efter ca. 10 min.