Lune frugtspyd med is
SPONSORERET indhold

Lune frugtspyd med is

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Brug eftervarmen på grillen til at tilberede en skøn dessert - grillet frugt på spyd med iskold is til er en super lækker og nem måde, at afslutte en god grillmiddag med.

Af: Katrine Klinken Foto: Thomas Hergaard
12. jun. 2013 | Opskrift | Hjemmet
4 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 20 min. (+tid til at tænde grillen)
Stegetid: ca. 10 min.
Ikke fryse-egnede
250 g jordbær
½ frisk ananas (ca. 250 g)
8 grillspyd af træ
2-3 spsk flydende honning
olie til grillen
Tilbehør: vaniljeis

  1. Sæt evt. træspyddene i vand. Skyl jordbær og skær store bær i halve. Skræl ananassen og skær den i stykker på samme størrelse som jordbærrene. Fordél stykkerne på spyddene. Pensl grillen med olie.
  2. Grill spyddene på alle sider på eftervarmen fra grillen efter stegning af hovedretten. Rør isen blød – evt. på en foodprocessor. Servér grillspyddene lune med honning og rørt is.