M & M-cookies
SPONSORERET indhold

M & M-cookies

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Sprøde og lette kager til både børn og voksne.

Af: Karen Hare Foto: Mikkel Adsbøl
03. okt. 2013 | Opskrift | Hendes Verden
35-40 stk.

Ingredienser

115 g blødt smør
25 g farin
75 g sukker
1 æg
1 tsk. vanilje
125 g mel
1 tsk. bagepulver
ca. 100 g M&M-pastiller

  1. Pisk smør, farin og sukker luftigt og cremet. Rør æg og vanilje i blandingen, og tilsæt mel, der er blandet med bagepulver. Ælt hurtigt dejen sammen med omkring halvdelen af chokoladepastillerne, og stil dejen koldt, til den er blevet fast.
  2. Del dejen, og tril den til kugler med fugtede hænder. Sæt dem på pladen med meget god afstand (regn med at bage denne portion i 2-3 omgange), og pynt kuglerne med de resterende pastiller.
  3. Bag kagerne ved 170 gr. i 10-12 min. Lad dem blive kolde, inden de lægges i en tæt dåse.