Macarons med pistacie
SPONSORERET indhold

Macarons med pistacie

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lækre franske fristelser. Sådan bager du de lækre franske macarons - her i en flot grøn farve med lækkert pistaciefyld.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Betina Hastoft
18. jan. 2018 | Opskrift | Hendes Verden
24 stk. | Total: 2 timer

Ingredienser

Macarons med pistacie
200 g flormelis
100 g mandelmel el. smuttede fintmalede mandler (brug gerne en minihakker)
80 g æggehvider (2-3 stk.), stuetempererede
25 g sukker
grøn levnedsmiddelfarve

Pistaciefyld:
1 dl piskefløde
100 g hvid chokolade
3 spsk. pistaciemasse, f.eks. fra Odense

Sådan bager du macarons

  1. Sigt flormelis ned i en skål. Vend de blendede mandler i. Pisk hviderne stive i en helt ren skål. Tilsæt sukkeret, og pisk videre til sej marengs.
  2. Vend flormelis og mandelmel i marengsen lidt ad gangen, indtil blandingen er ensartet. Farv marengsen med levnedsmiddelfarve.
  3. Hæld blandingen i en sprøjtepose med en 10 mm tylle, og sprøjt massen ud til små runde cirkler (med en diameter på 3 cm) på en bageplade med bagepapir.

    PRØV OGSÅ: Fine franske makroner - lækre franske macarons

  4. Lad de ubagte macarons hvile i ca. 30 min., inden de bages ved 125 gr. i ca. 20 min. på midterste ovnribbe.
  5. Lad kagerne køle helt af, inden de forsigtigt løftes fra pladen med en paletkniv.
  6. Pistaciefyld: Bring fløden til kogepunktet, og tag gryden fra varmen. Smelt hakket chokolade heri. Rør pistaciemassen i. Køl blandingen helt af i køleskab, gerne natten over.
  7. Pisk det cremet. Kom blandingen i en sprøjtepose, og fordel det på halvdelen af kagerne. Læg resten over.

 

Anbefalet til dig