Ingredienser
Arbejdstid: ca. 60 min.
Hviletid: ca. 30 min.
Stege/kogetid: 30-45 min. (evt. på 2 pander)
Fryse-egnede (8 store pandekager)
3 æg
lidt groft salt
175 g hvedemel
35 g fuldkornshvedemel (grahamsmel)
3 dl mælk
ca. 1 dl vand
lidt olie + evt. smør (til stegning)
Fyld:
300 g kold røget laks (uden skind og ben)
salt og friskkværnet peber
3 dl piskefløde
4 håndfulde friske basilikumblade
1 hoved krølsalat (eller anden grøn salat)
8 tomater (skiver)
- Pandekager: Pisk æg, salt og de to meltyper sammen. Tilsæt mælk lidt ad gangen og pisk dejen ensartet. Lad den hvile i køleskab i ca. 30 min. Rør evt. vand i, hvis dejen er for tyk.
- Varm panden godt op og kom olie og evt. smør på. Hæld et tyndt lag dej på og steg pandekagerne i 2-3 min. ved middelvarme på hver side, til de er lysebrune. Lad pandekagerne køle af.
- Fyld: Blend stykker af laks i en foodprocessor, til det har ensartet konsistens, og krydr med lidt salt og peber.
- Tilsæt fløde i en stråle, mens maskinen kører. Kør ikke for længe, da moussen kan skille.
- Smør den i et jævnt lag på madpandekagerne, tril dem tæt sammen og skær dem i skiver. Anret med basilikumblade, salat og tomat.