Mandelkage med flødeskum og figner
SPONSORERET indhold

Mandelkage med flødeskum og figner

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Brug alle de friske nødder, der er fremme lige nu, til at bage en skøn kage. Her er brugt mandler, men du kan også bruge hasselnødder og valnødder eller blande dem alle sammen.

Af: Mai Knauer Foto: Columbus Leth
17. nov. 2018 | Opskrift | Hjemmet
8-10 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 20 min.
Bagetid: 35 min.
200 g sukker
3 store æg
200 g mandler
1 tsk. mandellikør (Amaretto)
1 citron (øko, saft og fintrevet skal)
1 tsk. kanel
Pynt:
6-8 figner
Vaniljecreme:
1½ dl piskefløde
1 spsk. flormelis
1 tsk. vaniljesukker
1½ dl cremefraiche (38%)

  1. Tænd ovnen på 175 grader. Blend mandlerne til mel i foodprocessor.
  2. Pisk æg og sukker til en tyk creme. Vend forsigtigt mandelmelet i, og tilsæt kanel, citronskal- og saft og mandellikør. Vend det forsigtigt.
  3. Kom dejen i en springform (ca. 21 cm i diameter) med løs bund, beklædt med bagepapir. Smør siderne med smør.
  4. Bag kagen i ovnen i ca. 35 minutter, og lad den afkøle helt. Lav vanilje-cremen imens.
  5. Vaniljecreme:
  6. Pisk piskefløden til skum. Sigt flormelis og vaniljesukker i, og vend det sammen med cremefraichen.
  7. Læg kagen på et fad, og kom vaniljecremen henover. Skær fignerne ud i kvarte, og placér dem oven på cremen.