Mandelruller med jordbærskum
Foto: Betina Hastoft | Lækre sprøde mandelruller med lækkert fyld.
Hendes Verden

Mandelruller med jordbærskum - opskrift fra Hendes Verden

Mandelruller med jordbærskum

En dejlig sprød sommerkage ❤

Af Bente Nissen Lundsgaard 10.jul.2017 Mad

1 TIME 0 MIN.

6 personer

Mandelruller med jordbærskum
100 g flormelis
100 g smør
70 g flydende glukose eller flydende honning
60 g hvedemel
30 g smuttede, finthakkede mandler

Jordbærskum:
2 dl piskefløde
100 g mascarpone eller cremefraiche 38%
korn af 1 stang vanilje
4 spsk. flormelis
150 g jordbær

Sådan laver du mandelruller med jordbærskum

  1. Rør ingredienserne til rullerne sammen. Kom 1 spsk. dej på bagepapir på en bageplade. Smør det lidt ud. Gentag med resten af dejen. Kagerne flyder meget ud, så der skal være god plads omkring dejen. Man kan kun bage ca. 4 på hver plade. Der bliver ca. 16 ud af portionen.
  2. Stil pladen i ovnen ved 175 gr. i ca. 10 min. på andenøverste ovnribbe. Rul de lidt afkølede kager omkring et træskeskaft til rør. Afkøl kagerne.
  3. Pisk fløden til skum. Pisk mascarpone, vaniljekorn og flormelis i. Nip, skyl og afdryp jordbærrene. Skær jordbærrene i små tern, og vend dem i skummet. Kom skummet i en sprøjtepose med glat tylle eller uden tylle. Sprøjt skummet i rørene. Servér inden for en times tid efter at de er fyldt, da de hurtigt bliver bløde.
  4. Den nemme: Bag i stedet lidt mindre kager. Læg dem sammen to og to som medaljer med skum imellem.
Læs alt om jordbær Kage Dessert
Henter...