SPONSORERET indhold
Hindbærhjerter med marcipan
Konfekt er et must blandt julegodterne og her får du inspiration til en ny variant, du kan forkæle dine gæster med i julen. De lækre hjerter af marcipan er tilsat hindbærekstrakt og overtrukket med mørk chokolade.
Total: 30 min
Ingredienser
200 g marcipan
1 tsk hindbærekstrakt
rød konditorfarve
200 g mørk chokolade
Pynt:
frysetørrede hindbær
Sådan gør du
Af Julie Hey
- Ælt marcipan med hindbærekstrakt og lidt rød farve. Brug evt. engangshandsker.
- Rul marcipanen ud til en ½ cm tyk plade. Udstik al marcipanen med en hjerteform.
- Smelt og temperer den mørke chokolade.
- Overtræk de røde hjerter med chokoladen, læg dem på bagepapir, og drys med frysetørrede hindbær.