Marengs med rom-rosinskum
SPONSORERET indhold

Marengs med rom-rosinskum

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Desserten er nem, men den skal planlægges, da rosinerne helst skal ligge og trække i rommen. Til gengæld kan du lave marengs klar dagen før.

Af: Susanne Engelstofte Rasmussen Foto: Betina Hastoft
24. jan. 2012 | Opskrift | Hendes Verden
8 stk.

Ingredienser

Marengs:
2 æggehvider
100 g sukker
1 tsk. eddike
25 g mandelsplinter
Rom rosinskum:
1-1½ dl lyse rosiner
1 dl rom
2½ dl piskefløde
1 spsk. flormelis
75 g mørk chokolade
Pynt med mynteblade

  1. Læg rosiner i rom i et glas med låg.. Lad dem trække mindst natten over.
  2. Pisk æggehviderne stive. Tilsæt sukkeret, og pisk til marengsen er blank og lidt sej. Tilsæt eddike og pisk igen til massen er blank og sej.
  3. Læg 8 store skefulde dej på en bageplade med bagepapir, og drys mandelsplinterne på. Stil pladen i en 100 gr. varm ovn, og bag dem ca. 1 time med ovndøren lidt åben (sæt en ting i klemme). De skal være tørre og kunne slippe bagepapiret.
  4. Læg marengs på en rist, og lad dem blive helt afkølede.
  5. Pisk fløden til skum, og rør flormelis i. Vend rosinerne i og fordel flødeskummet på marengsene. Høvl chokoladen med en kartoffelskræller og drys den på. Pynt med mynteblade